Fremtiden for e-fakturering og momsrapportering i Tyskland
juni 19, 2023
I Tyskland planlægger man at gøre elektronisk fakturering mellem B2B-virksomheder (business-to-business) obligatorisk. Denne ændring er en del af den tyske regerings planer om at digitalisere deres moms- og faktureringsprocesser.
Allerede tilbage i juli 2021, blev det obligatorisk at sende fakturaer elektronisk B2G (business-to-government) i Tyskland. Dette betyder, at det er obligatorisk for alle virksomheder, der leverer varer eller services til den offentlige sektor, at sende fakturaer elektronisk i et bestemt format. Samtidig er det også et krav, at de elektroniske fakturaer skal sendes gennem det tyske faktureringssystem.
Den 17. april 2023 kom finansministeriet i Tyskland dog med et forslag om, at elektronisk fakturering også skulle blive obligatorisk for B2B-transaktioner. De nye krav er stadig ved at blive diskuteret, men som det ser ud nu, så vil dette blive en del af den tyske momsproces i fremtiden.
Det ser også ud til, at de nye regler om e-fakturering kommer til at gælde for B2B-fakturaer, der sendes fra en tysk virksomhed til en anden.
Elektronisk fakturering i Tyskland
I Tyskland har det været meget normalt, at virksomheder vælger at sende deres fakturaer fysisk, det vil sige i papirformat. En af grundene til dette kan være, at mange virksomheder har haft svært ved at gennemskue og skulle sætte sig ind i, hvilke krav der har været til elektronisk fakturering. Med de nye regler om elektronisk fakturering vil e-fakturaer med tiden blive den fortrukne måde at sende og modtage sine fakturaer. Dette vil også blive fremskyndet af, at myndighederne har et mål om at afskaffe papirfakturaer i det omfang, det kan lade sig gøre.
Mange forummer er i gang med at diskutere, hvordan dette skal implementeres og fungere. Der er stadig mange elementer, der ikke er vedtaget endnu, og der er derfor meget usikkerhed forbundet med, hvordan dette vil blive implementeret. Det bliver blandt andet diskuteret, hvorvidt implementeringen skal foregå i faser, og i så fald hvordan disse faser skal se ud. Dertil bliver det også diskuteret, om udvekslingen af fakturaer kun skal ske gennem en offentlig platform, eller om private platforme også skal accepteres. Som det ser ud nu, vil implementeringen begynde 1. januar 2025.
TrueCommerce er en del af EESPA, hvor mange af disse diskussioner finder sted. Derfor er vi en del af disse samtaler og arbejder for at finde de bedste løsninger til gavn for vores kunder. Derfor er vi også altid opdaterede på, hvis der sker noget nyt inden for emnet.
Fremtiden for elektronisk fakturering i Tyskland
Der er meget på tegnebrættet i Tyskland i forbindelse med elektronisk fakturering og momsrapportering, og vi forventer, at der kommer til at ske store forandringer inden for de næste par år. Især når det kommer til transaktioner mellem B2B-virksomheder, der er placeret i Tyskland.
Dog er det også allerede blevet annonceret, at som en del af de nye regler om elektronisk fakturering, vil Tyskland også indføre et elektronisk rapporteringssystem til B2B-fakturaer, der sendes både nationalt og på tværs af landegrænser. Det er indtil videre planlagt, at dette vil finde sted i 2028.
I de fleste lande i Europa, der har eller er i gang med at indføre krav om elektronisk fakturering og momsrapportering, gælder dette kun fakturaer, der udveksles inden for landets grænser. Det er derfor meget spændende, at Tyskland taler om at indføre krav for fakturaer, der sendes på tværs af landegrænser, hvilket Italien er det eneste land der indtil videre har indført som krav. Måske er dette noget, der også vil brede sig til flere lande over tid og kan måske være en indikation på, hvordan fremtiden for elektronisk fakturering og momsrapportering kan komme til at se ud i fremtiden i både Tyskland og resten af verden.
Del dette blogindlæg:
Kategorier
Vær foran konkurrenterne
Få ekspertviden om forsyningskæden leveret direkte i din indbakke.